Klubbens historie

Udskriv

Farum Sejlklubs historie

Starten på en sejlklub

Af Paul Hansen

Klubbens første år

Optakten "Goddag, hr. Andersen - sikken et dejligt sommervejr i dag - synd at vore to knægte ikke kan komme ud på vandet, fordi vi mangler tid til at tage med ud til Sundet, og fordi vi mangler en sejlklub i Farum". "Goddag, hr. Hansen - ja faktisk har jeg susende travlt og meget at gøre i dag, men der kan vel altid blive tid til at snakke sejlsport (det viste sig, at Lauritz Andersen havde fødselsdag). Ja, jeg har nu ikke sejlet så meget på søerne i Nordsjælland, selvom jeg er barnefødt i Farum, men her er måske noget, der skal indhentes".

Ja, sådan nogenlunde starter den samtale mellem møbelhandler Lauritz Andersen og mig en dag i slutningen af juli måned i 1963 udfor Farum Møbellager på Farum Hovedgade. En kontakt, der i løbet af meget kort tid viser sig at blive den første lille spire til Farum Sejlklub. Denne sludder på åben gade mellem to mennesker, som har handlet meget gennem deres jobs bliver hurtigt udviklet til en række vigtige samtaler, hvor Lauritz Andersen trækker på sine kontakter i Dansk sejlsport, mens jeg beskæftiger mig med at finde lokale folk til det mere praktiske arbejde. Det første egentlige møde finder sted - hvor ellers kunne man fristes til at sige - hos Lauritz. - En aften, hvor optimistjollens danske overfader, viceskoleinspektør P.G. Hansen, Hvidovre, gi'r løs af sine erfaringer rundt omkring i Danmark og udland. Med de gode kombinationer af pædagog og sejler pøser han i spandevis af viden ud over viceskoleinspektør Jørgen Dam, lærer A. Reumert-Rasmussen, begge Paltholmskolen, Farum, og mig.

Efter mødet adviseres de lokale aviser, og den 5 . september 1963 kan interesserede læsere finde en annonce om et "MØDE" for raske drenge og piger i alderen 9-12 år sammen med forældre. Indbyderne er A. Reumert-Rasmussen, Jørgen Dam, Lauritz Andersen og Paul Hansen. Samtidigt fyres op under oplysningsforbundene AOF og LOF i Farum for at få igangsat et jollebyggehold under aftenskolen. Mange møder op den første aften. "P.G." holder et af sine blændende foredrag om optimistjollesejlads. Mange beundrer den flotte optimistjolle, som "P.G." har bygget til sønnen. Prisen på 600 kr. giver nok flere en forskrækkelse, og der kommer ikke rigtigt skred i det hele. FOF, Farum indbyder til et helt nyt møde om jollebyggeri. Interesserne her er meget spredte og forskellige, rækkende fra fiskejoller og motorbåde til sejljoller.

Mange bådtyper gennemgås med priser, byggesæt, tegninger, sejladsevner, men der ligger ligesom et gennemtænkt program i at ingeniør N.P. Nielsen, Frederiksværk, er indbudt til at komme med sin meget smukke BBjolle, som et bevis for, hvad en hjemmebygger kan præstere i træfiner. "N.P." er årets danmarksmester i BB jolle. Efter disse to møder konstateres interesse for bygning af 5 BB joller og 6 optimistjoller, ret langt nået, men er det et tilstrækkeligt grundlag at starte en sejlklub på? Vi har ikke tabt modet endnu.

MEN - R E A L I T E T E R? Hvor skal vi sejle? Det er da nærliggende at foretrække Farum sø, da det er Farum-borgere, som er med i arbejdet. Javel, men fredningsbestemmelser siger noget helt andet. Meget stramme forordninger, som forbyder motorbådssejlads og enhver form for idrætskonkurrence. Endvidere findes et interessentselskab Farum Sø, som har et meget afgørende ord at skulle have sagt. Mange samtaler og mange trin og trapper må benyttes, mange møder og andre instanser opsøges, men alt forgæves, de fleste er lydhøre overfor tanken om at beskæftige børn på en sund måde, men de samme stejler så snart ordet kapsejlads er på læben hos os forhandlere. Usikkerheden hos de fire initiativtagere breder sig. Har vi stillet en masse mennesker for store muligheder i udsigt? Er vi nogle forvoksede optimister, der nu må stå af? Er vi for få til at markere vor sejlsport og vore interesser? Reumert må forlade Farum - nu kun tre tilbage. Nej vi vil ikke give os, det er nu eller aldrig - Derfor en annonce i Folkebladet

STIFTENDE GENERALFORSAMLING i FARUM SEJLKLUB, torsdag den 7. NOVEMBER 1963.

Vi mener ikke, at en skole er det rette sted at starte en idrætsklub. Penge til lokale skal vi tage op af vore egne lommer, men Lauritz er der med et - "Nå, vi bliver vel ikke flere, end at vi kan være i vor spisestue, og bliver vi flere så rykker vi sammen, der er altid plads til en til på startlinien. Lauritz lover endda sønnen 1 kr. pr. deltager udover 20, men der kommer 25 - flere blot nysgerrige - for at se, hvad vi vil med en sejlklub i Farum. Det har været helt naturligt for os at kontakte den nærmeste sejlklub - Yachtklubben Furesøen, hvis formand Chr. Friis Hansen har sejlet sine første sejladser fra Fiskebækbugten. Christian Friis-Hansen leder den stiftende generalforsamling. Navnet på klubben er på det nærmeste givet på forhånd. Tilhørsstedet er helt afgørende, men et egennavn havde måske været bedre, men det kunne vi ikke overse den aften. Et lovudkast er udarbejdet på forhånd. Det gennemgås og rettes ind fra en storkøbenhavnsk klub til vore mindre lokale forhold. Der vælges en midlertig bestyrelse til at tilrettelægge klubbens videre færd indtil en forårsgeneralforsamling. Den stiftende forsamling slutter meget sent - som sædvane er - når sejlere kommer sammen. Men vi har et foreløbigt resultat af alle møder og anstrengelser:

1 sejlklub 12 seniormedlemmer l0 juniormedlemmer 6 optimistjoller til bygning 5 BB-joller tegnet til bygning.

MEDLEMSKREDSEN pr. 7. NOVEMBER 1963

1 Wilken, Børge
2 Hansen, Paul
3 Jensen, Helge K.
4 Andersen, Lauritz
5 Lagstrøm, Mogens
6 Dam, Jørgen
7 Grentzmann, Wilhelm
8 Tikotzki, Johnny
9 Dalberg, EhIo
10 Hansen, Dia Svane
11 Andersen, Gitte
12 Jensen, Preben
13 Hansen, Teo Svane
14 Ravn, Stig
15 Wilken, Henning
16 Clausen, StigMeyer
17 Dam, Jens
18 Jensen, Frank
19 Lagstrøm, Claes
20 Andersen, Erik
21 Jensen, Jørgen
22 Hansen, Claus

Den foreløbige bestyrelse:
formand: Paul Hansan
næstformand: Wilh. Grentzmann
kasserer Johnny Tikotzki
sekretær: Mogens Lagstrøm
medlem: Helge K. Jensen

Så går det løs

men vi har mange mangler endnu at kæmpe med: intet byggelokale,intet tilhørssted og ingen steder at sejle fra. Godkendelsen af jolle-byggeholdet fremkommer som et samspil mellem alle gode kræfter. Jørgen Dam går i gang med beddinger. Der skal bygges torsdag aften og lørdag eftermiddag, men HVOR?

Lokaler store og hensigtsmæssige og endda med varme er ikke til rådighed i kommunens lokaliteter. Må vi alligevel opgive nu, hvor vi er kommet så langt? Igen kommer Lauritz Andersen med et af sine tørre indlæg: Jeg har en dejlig stor og tør kælder. Hvis I nu sviner den rigtigt godt til nu her i vinterens løb, så tvinger I mig til at få den ordnet til næste sommer. Den kan vi bruge til jollebyggeriet. Jubel hos de vordende bådebyggere. Mens disse problemer har været løbende, er flere af byens handlende kontaktet for at få tegnet kontrakt om reklame på nogle af optimistjolleme.Det er ikke svært. Der laves en tredelt kontrakt - en junior kan bygge en jolle til klubben, den handlende tegner reklame for 2 år for et beløb af 200,- kr., mens junioren betaler 400,- hvorved han sikrer sig brugsretten i 2 år, hvorefter jollen er hans private ejendom. Andre joller bygges til klubbens fællesskab,og kontrakt tegnes af en handlende. De sidste joller bygges helt for ejerens egen regning, men i fællesskabet, hvorefter der trækkes lod i de forskellige beddingshold. Nu er alle problemer med byggeriet overstået. Byggesæt til 5 BBjoller bestilles hos bådebygger B. Børresen i Vejle (Børresen er konstruktør af BB jollen). Fra to steder Billing Boat, Lunderskov og Vordingborg Trælasthandel - bestilles henholdsvis 5 og 1 byggesæt til optimistjolleme.

Realiteterne i jollebyggeriet

viser sig den første aften. Vi mødes op stemte, for der ligger nemlig fem store flade kartoner med optimist-byggesæt. Det er næsten, som vi allerede har jul - ja,de "gamle drenge" kan slet ikke give plads til junioreme under udpakningen. Vi skriver jo endnu 1963, så plader, lister, bjørn og kølsvin til BBjollerne's byggesæt sendes med paketbåden fraVejle til Kvæsthusbroen i København, så vi må selv hente materialet der. Jørgen Dam og jeg låner en varevogn. Formummet i "islændere", udtrådte bukser og strikhuer møder vi op på Kvæsthusbroen Kl.0600 lørdag morgen - sådan, at Dam kan nå at være tilbage i skolen til kl.0800, (se der står altså lørdag). Det er spændende for os, så vi bevæger os ud langs kajen og finder paketten. Forsigtigt retter vi henvendelse til sjakformanden: "Undskyld, men -" - en hurtig afbrydelse: "Hvor er dit kort?" - "Det har jeg ikke noget af" - "Så kan du ikke få arbejde her!" - Ja, undskyld, men vi skal hente nogle finerplader, som ligger oppe på bakken af parketten"-Det gamle ord om, at klæder skaber folk, viser her at svare sig, for fortsættelsen er bedre. Vi får vore båddele meget hurtigere end alle andre afhentere.

Vi kommer flere gange og er efterhanden kendt, men en onsdag skal jeg hente nogle småting. Jeg er i pænt tøj, er i taxi- har kone og børn med - bliver ikke genkendt og må hele kontormaskineriet igennem. Næste gang er det igen i det gamle kluns. - Ha - og så går det kvikt.

Men tilbage til jolleriet, hvor alle går til makronerne med en ufattelig energi, vi skal jo være færdige til 1.april, men - ja, men - inden længe går det op for os, at vi har slået større brød op, end vinteren giver os mulighed for at bage. Altså må vi arbejde mere, længere tid, flere dage om ugen (ogsa om natten). Og nye problemer opstår: Vor lærer får omlægning i sit arbejde på skolen og må derfor sige fra - Hvad nu? Er det alligevel forgæves. Håbløst står vi med byggesæt, finer, værksted og værktøj. Heldigvis får vi kontakt med bådebyggerlærling Jørgen Andersen, som trods sin unge alder bliver godkendt som aftenskolelærer, således at lønnen kan afholdes af det offentlige. Mange er de professionelle kneb, som vi lærer af Jørgen vinteren igennem . Jørgen er selv OK-sejler og roer.Hans charmerende måde at fortælle os, at vi laver noget juks, glemmer man ikke lige med det sarnme. OK - vi vejledes af en kvalitetshåndværker for hvem kun det bedste kan være godt nok, og det er alene hans fortjeneste, at vi allerede inden jul kan tage den første optimistjolle af beddingen. Lim skal blandes i rette forhold,før den rette bindeevne opnås. Der må ikke smøres udenfor træet, for så skal du fjerne lim i dagevis. Der skal være lim overalt - der skal høvles helt plant. Der må ikke være runde hjørner. Hvis du ikke holder sådan, så knækker chinelisten - nå ja der kan du se, at det skete Kan I da ikke passe bedre på. De lister er alt for tørre - EN STRØM af FORMANINGER og RÅD fra Jørgen.

Første festlighed - første båd

Jørgen har hurtigt opdaget, at optimisterne må bygges på 3 beddinger for at overholde tidsplanen. "Stabelafløbningen" fejres med en stemning, som næppe kan beskrives. Kransekage og vin til de voksne, hjemmebagte kager og sodavand til ungerne. Sejlklubben får besøg af "konerne", jo nu skal disse se, hvad mænnerne går og laver i de sene nattetimer, hvad de kan vente sig i den kommende sommer. Nu kan vi begynde at se en mening med det hele. Pludselig under festlighederne kommer en gave fra Carlsen sejl, Hellerup, i form af tre optimistsejl i strålende farver. De hænges op i lokalet, og vi er næsten ude at sejle. Den aften enes vi om, at vore optimister skal have forskelligt farvede sejl.Juniorerne går i gang med at vælge farver. Så må vi udskifte juniorleder, vor første: H.K.Jensen (også kaldet Helge) går selv på langfart. Ph.Brorsen træder til. Brorsen svinger pisken over de ti drenge og to piger, som må igennem en søfartsmæssig uddannelse med knob, splejsning, søfartsregler, lanterneføring, kapsejladsregler, bådbygning, lakering o.s.v. Men hvilken chance er det ikke for juniorerne at have en sådan lærer. Men ikke nok med det, så kan Brorsen også håndtere et stykke værkstøj, så han aflaster meget i lærerjobbet for Jørgen, så denne kan koncentrere sig mere om BB-erne. Efterhånden som træfinerpladerne skifter facon fra det plane til at blive både, og de fylder op i lokalet, bliver juniorerne henvist til et andet lokale hos Lauritz. Samtidig må vi afsætte tider, hvor der lakeres og andre med træarbejde. "Lauritz" er netop valgt til formand for Københavns sejl- union. Han er virkelig i kontakt med pressen, så han benytter ofte lejligheden til "at give den hele armen" om vort byggeprogram og nye klub.

Klubstander

Samlingsmærker har enhver sejlklub, og vi laver en løbende konkurrence om forslag. Wilhelm Grentzmann's forslag vinder en overbevisende sejr (enstemmigt næsten) men der er også virkelig ide bag forslaget: En hvid dug omgivet af en blå kant. To stiliserede røde sejl, hver på sin blå bølge. - Grundlaget er: Den hvide dug er det lyse ved sejlsporten - Den blå kant: det blå vand og den blå himmel.- De røde sejl, senior- og juniorafdeling, men dækker samtidigt konkurrencemotivet i kapsejladsen . De blå bølger er det bærende i vor sport. Jo, der er omtanke bag Wilh.s forslag til standeren. Uagtet det hårde tempo må vi erkende, at vi ikke når at blive færdige til l.april, og forlængelse af aftenskoleholdet derfor en nødvendighed. Længere end til 1. maj kan vi slet ikke få tilladelse. Vi får ofte besøg af amtaftenskoleinspektøren, som bakker os meget op, udtaler sig anerkendende om vores indsats og giver fuld tilslutning til forlængelse. På et tidspunkt gør vi op, hvorledes vi kan gøre arbejdet færdigt ved egen hjælp og finder det nødvendigt at dele opgaven i to dele: hurtig afslutning på optimisterne og en langsommere for BB-erne.

Forårsgeneralforsamling

skal vi have midt i det hele, og den holdes på Fiskebæk Hotel. Her får vi gennemgået vore love og rettet ind af hensynet til optagelsen i Dansk Sejlunion. Samtidig må vi konstatere: flere medlemmer er udmeldt - Flere nye er optaget - ændringer der viser, at klubben nu har 10 seniorer og 14 juniorer. En indmeldelse, som har givet særlig glæde,er Jens Jørgen Thorslund, som bygger BB jolle. Hans første tanke har ikke været en kapsejladsjolle, men under bygningen er han grebet af kammeratskabet samt af de forventninger, som de fleste af os har til kapsejlads med vore nyerhvervelser.

Fra den første medlemsliste er udgået: 1 - 6 - 15 - 17, mens de nye medlemmer er:
23 Brorsen, Philip indm. 1-12-63
24 Andersen, Jørgen indm. 1-12-63
25 Nielsen, Michael indm. 15-1-64
26 Nielsen, Jens indm. 15-1-64
27 Jakobsen, Jens indm. 1-2-64
28 Thorslund, Jens J. indm. 1-2-64

Udover (f)jolleriet

har Mogens Lagstrøm, Wilhelm Grentzmann og jeg været til utallige møder og forhandlinger i ministerier, hos I/S Farum Sø, kommunen,og så videre, men er alle steder løbet storm helt forgæves. Endelig kommer I/S Farum Sø med et tilbud i en forsøgsperiode på tre måneder fra 1. maj må vi benytte den østligste ende af Farum Sø, men kun for optimistjoller - ingen voksensejlads, ingen konkurrencer, ingen motorbåd, nul mere end øvelsessejlads.

Ja, nu går vi og grunder. Hvad gør vi? Vi står med næsten færdige både, med meget sejlivrige medlemmer, med en klub, et sejladsområde for optimisterne, men ikke noget egentligt tilhørssted. Juniorerne vælger sejlfarver. Vi følger talstanderne, og samtidig enes vi om, at klubjoller skal have numre 4 - 8 - 12. . . og så vidt muligt med trefarvede sejl! Bestilling på de resterende sejl afsendes til sejlmager A. Carlsen, Hellerup. Johnny Tikotzki får trykt nogle standere i silketryk, måske ikke lige vellykkede i farverne, men vi har udgifter i hobe, og da de er billige - ja gratis så bruger vi dem selvfølgelig. Sweatersmærke må vi da ogsa have. Atter udfolder Wilh. sine kunstneriske evner og fremtryller det mærke, som alle sejlere i FAS kender. Klubbens stander med en krans omkring holdt i guld, blåt og rødt.

Men der slibes, limes, hamres, skændes, snedkereres, diskuteres, arbejdes, lakeres i et væk på jollebyggeriet. Bliver det da aldrig færdigt. Pludselig får vi en virkelig kammeratlig håndsrækning fra roklubben "Furesø", som for egen regning driver det gamle "Furesøbad" ved leje hos statsskovvæsenet. De gamle restaurationsbygninger, der benyttes som bådhal og klublokaler er udslidte, og det er en hård belastning for roklubben at vedligeholde husene og drive badeområde og badeanstalt. Roklubben har store problemer, for skoven har forlangt istandsættelser.

Glæde overalt

Som bestyrelsesmedlem får Jørgen Andersen udvirket, at sejlklubben hos roklubben lejer et mindre areal ved søbredden, hvortil kommer tilladelse til at slå en mindre bro. Den gensidige støtte de to klubber får, vil senere vise sig at være af stor betydning og til stor gavn for hele sporten i Furesøbad, uagtet at der undervejs opstår nogle uoverensstemmelser. I denne fase er Farums borgmester, tømmerhandler Mogens Bechgaard stærkt inde i billedet. Som gammel roer er Bechgaard meget interesseret i søsport, og han giver sin støtte til, at store forbedringer foretages i Furesøbad. Kano- og kajakklubben "NORD"s lille hus nedrives og i stedet øges det store hus med en tilbygning langs nordvæggen, hvor Nord sammen med FAS får nogle rum. Denne forandring er ikke populær blandt Nord's medlemmer, som føler, at deres egen lokale primitive idyl ødelægges. Et rum pa ca 25 m2 giver os mulighed for at få det løse grej i hus. Vi køber hos DSB nogle sveller og lægger i den sumpede jord et svelledæk. Med en sivebrønd i rummet får vi ikke mulighed for at skabe opholdsrum derinde.Men vi skal da også først og fremmest sejle. Det er simpelthen lykke for den nye klub og er med til at sætte fornyet skub hos de efterhånden trætte bådebyggere. Vi mangler dog stadigvæk bro samt pengene og materialerne. Kan vi overhovedet klare alt dette? Mogens kontakter Sjællandske Ingeniørregiment ved Farum kaserne og får udvirket at regimentet slår en bro for os. En enkelt flagmast købes ret billigt.

Travlhed overalt:hos jollebyggerne, i Furesøbad. Hos jollebyggerne går det lidt langsommere. Læreren er ikke med mere i teamet, men vi mener at kunne klare den store optimistsøsætning i begyndelsen af juni måned. Vi gør klar, og som formand for klubben kan jeg udsende indbydelserne til

Standerhejsning den 5. juni 1964 - kl. 14.00 i Furesøbad.

Vi er alle i den syvende himmel, men nu skal sammenholdet virkelig prøves . Vi mangler mange småting de to sidste dage. Nerverne er på højkant, for der kommer mange gæster til dagen, og da det er første gang, vi skal vise ansigt udadtil, så gælder det om at få det til at fungere. Den sidste aften inden standerhejsningen bliver lang og tung, der falder drøje hug mænnerne imellem for "manglende interesser for ungerne" og "svigt fem minutter i tolv". Klokken er vel henimod fire om natten, da de sidste tager hjem. Næste dag er alle uenigheder borte. Det er festdag, næsten en sejrsdag for kammeratskab, slid og trods. En glæde for sejlerne, en forventning hos juniorerne. Men en skuffelse for de 5 BB-byggere, de mangler endnu meget. Strålende solskin - udstilling af hele optimistflåden foran Farum Møbellager. Alle de forskelligt farvede sejl - næsten som en fugleflok, der er klar til at lette til den lange fart. Nu tør vi komme op i dagslyset. Vi har nået det første mål i en færdig optimistflåde. Under kørslen til Furesøbad opstår en ufrivillig første søsætning. En af bilerne taber en kluboptimist ned over køleren og ned på kørebanen. Godt at det er en klubjolle, for sikke en sorg, hvis en privatejet jolle bliver beskadiget. Ved middagstid er alle joller i Furesøbad og vi rigger til. En af juniorerne kan ikke vente til den officielle start. Han MÅ ud og prøve sin båd. Ude pa bugten tager han en forkert manøvre og pludselig i et spring er han udenbords - uden at jollen kæntrer - Han misforstår et tilråb om at svømme hen til jollen, han kravler roligt ombord og sejler ind til broen. Dette belønnes på stedet med en fem-krone. Kl. 1400 slås fire glas - Skibsklokke er samme dag modtaget som gave fra klubbens nyeste medlem: 29 Søe-Jensen, Erik indm.5-6-64.

Som optakt til den officielle handling at hejse standeren for en ny klub. Officielle gæster og privatpersoner møder op med omkring l00 mennesker. Farum kommune, Statsskoven, den lokale presse, fagpressen, Dansk Sejlunion, Kongelig Dansk Yachtklub, Københavns Sejlunion, stolte seniorer, glade sejlerhustruer, der håber at se mere til manden hjemmeigen, lykkelige juniorer, der dog ikke skjuler skuffelsen over at storm forhindrer sejlads i dag. Standeren hejses af klubbens to pigejuniorer Dia og Gitte efterfulgt af et kraftigt leve. Som noget helt naturligt kan jeg, som formand for klubben, takke til alle sider, hvor der har været løftet i flok og givet støtte, således at vi på dagen kan se det store resultat. Vejret er næsten symbolsk for den stormfulde start, Farum Sejlklub har været ude i. Særligt takkes FOF, Farum, den lokale presse og Farum kommune for den store støtte, ligesom Roklubben Furesø får en stor tak for hjælpen i sidste time. Blandt de officielle talere er grosserer Tage Peetz, repræsenterende Dansk Sejlunion og Kongelig Dansk Yachtklub. Der er sølvpokaler med som gaver fra hver. Danske sejlklubbers optimistjolleorganisations formand skoleinspektør P.G. Hansen bringer en hyldest for det store forarbejde, der er gjort ved klubbens opbygning af en ny optimistjolleflåde. Lauritz Andersen, KSU, gratulerer til det foreløbige resultat. Fuldmægtig Colberg, FOF, Farum, roser klubben for det store jollebyggeri og for den store fremmødeprocent, som holdet har haft. Klubmedlem Helge K. Jensen takker, som fader til 3 optimister, for initiativet til oprettelsen af Farum Sejlklub, et savn der nu afhjælpes. Gentagne gange udbringes leve for klubben, og alle er i en stor festrus. På land er otte færdige optimistjoller opstillet med stævnen op i vinden, som med en pivende sydost sender sin hilsen i land fra Furesøen.

Båddåben

er næste punkt på programmet. Gudmødrene er hentet blandt juniormødre og -søskende men klubben har trukket to damer frem, fordi deres mænd har gjort en stor indsats for klubben: Mette Brorsen døber nr.4 GIGI og Birthe Andersen døber nr.8. SJOSKE, den sidste i flokken.

Bådene får navnene:
FAS 1 LIIHM -sejl: hvid-rød-hvid, ejere: Dia og Theo
FAS 2 HELLE -sejl: blå - hvid - blå, ingen reklame, ejer: Claes
FAS 3 BONGO -sejl: rød - blå - rød, ingen reklame, ejere: Preben, Frank og Jørgen
FAS 4 GIGI - sejl: rød - hvid - blå, reklame: Astorf, Farum.
FAS 5 Gll-IE -sejl: blå - gul - blå, reklame: Lars B' isenk., ejer: Stig M.- C.
FAS 6 POPPO -sejl: gul - sort - gul, ingen reklame, ejere: Gitte og Erik
FAS 7 GAGA DI - sejl: gul - rød - gul, ingen reklame, ejere: Stig R og Claus
FAS 8 SJOSKE - sejl: blå - gul - rød, reklame: Farum Møbellager

Vin og småkager til de voksne og sodavand til juniorerne. Helt i den store stil for en dag, vi sent glemmer. Helt naturligt, at klubben fremover fastholder den 5/6, som en særlig optidag for optimistsejlere og forældredeltagelse.

Dagen derpå

Efter den store dag kommer den sure svie. Jollebyggeriet går i stå. Seniorer, der har børn blandt juniorerne, vil hellere ned til søen for at se ungerne sejle, så der må næsten sparkes til dem for at få arbejdet i gang. Lauritz skal jo have sit lokale igen. Men vi forskånes ikke for nye problemer. Ingen har rigtigt gennemtænkt, hvorledes vi skal klare sikkerhedstjenesten effektivt. Helge Jensen bringer dette problem ud af verden med en redningsbåd. En dejlig tung træjolle - juniorernes skræk - de skal lære at ro og vrikke den, for som Brorsen siger: De skal sgu' lære det hele. Kun ved effektive lærerkræfter og lederevner hos Brorsen går det hele glat. Brovagt-system klares ved gensidig hjælp. Afgrænsning af sejladsområde mangler i starten, men pludselig en dag ligger en gammel Læsø nord eller Anholt syd eller andet i Fiskebæk-bugten . Nogle store bøjer, som ikke med det samme sejles ned af en jolle.

Forsommeren giver god træning for optimisterne, men de 5 BB joller ligger fortsat i kælderen. Omkring 1. juli enes vi om at være ude af kælderen inden 24. juli, før Lauritz kommer fra ferie. En ny hård slutspurt med indkøb af sejl, beslag, tovværk. I sejlunionen har vi fået tildelt nr. 201-205 til bådene. Så kommer dagen, hvor jollerne skal op, Hov - hvordan - vi har båret nogle træstykker ned ad trappen, nu har de taget form. Kan de komme op? Det tager tid, men efter 3 vendinger kommer den første op, og det går kvikt med de øvrige fire. Så til Furesøen, hvor resten monteres, masten sættes i og så ud på vandet. Det hele er gået op i en selvforsyningstaktik, og der bliver ingen samlet dåb af jollerne. Vi er faktisk trætte. Enkelte holder dog dåb. Jollerne beundres meget - som alt nyt den flotte mørke mahogni, de mange beslag, og en dag er de alle på vandet:

BB 201 - Mogens Lagstrøm - Gitte
BB 202 - Paul Hansen - Kicpos
BB 203 - Jens Jørgen Thorslund - Tumsen
BB 204 - Helge K Jensen
BB 205 - Johnny Tikotzki - Lene

Kælderen under Farum Møbellager ryddes, der foretages rengøring, så det næsten ikke kan ses, at der er bygget både for over 20.000 kr. Regnskabet gøres op. Vi konstaterer, at det hele er blevet dyrere, end vi regnede med. En optimistjolle står os i ca 600 kr fuldt færdig. En BB jolle kommer op på godt 3.000 kr. Arbejdstiden tør ingen tale om, for den er blevet 4 gange så lang, som beregnet. Men klubben har mest: et solidt fundament for tilværelsen som klub. Næsten på et-årsdagen for samtalen mellem Lauritz og mig har vi hele flåden i Furesøbad. Flere er kommet til 6 både,7 medlemmer. Det er almindelig kendt, at sejlsporten er en decideret mandesport, men hvad med de stakkels koner, som i så lang tid har måttet undvære mænnerne, der har forsømt hus og hjem og familie, og hvad med vor store ven Lauritz for hans store imødekommenhed? Brorsen udfører en meget smuk tovværksmåtte til Lauritz' skib HUGIN, og samtidig inviteres Birthe og Lauritz med til "afsluttefest" på Marienlyst i Helsingør. En virkelig vellykket aften med middag, dans og stemning. Kun Helge opfatter festen negativt, for han taber i casinoet. Men vi slutter først tidlig morgen, da Grentzmann drikker Helges sidste bajer stående på hovedet med benene op ad en væg, men han kender jo de skrå brædder til søs.

Minderne er vældet frem, mens dette skrives. Der er ikke meget om sejlads, men nu har det været det første år, som skulle beskrives. Sejlsportens glæder kommer jo først, når forholdene er i orden. Kun 8 af klubbens nuværende medlemmer har oplevet den glæde, der prægede klubben fra starten, og hvor meget vi lagde i hvert fremskridt og hver gave vi opnåede. Det har kostet arbejde, kræfter, forhandlinger i fællesskab for at nå frem til de faciliteter, som klubben kan byde medlemmerne i dag. Mange medlemmer forstår ikke dette, men opfatter alt som selvfølge. Det er ret sikkert, at et forhåndskendskab til problemernes størrelse ville have bevirket, at samtalen mellem Lauritz og mig i juli 1963 kun var blevet til tom snak for mit vedkommende. Samfundsudviklingen har nået sejlsporten, jeg tænker her på de mange tyverier i vor klub. Gid det gamle vers kunne få renæssance:

Venskab til søs er som råbåndet knude gælder fra stavn og til ror.

Bliv Medlem

Klik her for medlemsportal

Leder du efter sejlklubbens medlemsportal for at melde dig ind, betale kontingent og/eller bådplads samt tilmelde dig til undervisning, så brug ovenstående link.

Kommende aktiviteter

Ingen begivenheder

Seneste annoncer