Ungdomsafdelingen

Publiceringsdato .

Generelt

Farum Sejlklubs ungdomsafdeling (også kendt som FAS Ungdom) tilbyder gode og sjove sejladsoplevelser til unge mennesker fra 7-8 års alderen og helt op til 25 år.

Optimist- og Tera-jolle

Unge sejlereDe yngste under 13 år vil normalt blive tilbudt at starte i en optimistjolle eller en Tera-jolle. Disse jolletyper er beregnet til en enkelt sejler, og er rigtig gode at starte sejler-karrieren i.

Vi afholder sejladstræning for enmands joller enten mandage eller tirsdage i sejler-sæsonen (ultimo april - ultimo juni og august - primo oktober). Det er muligt at starte direkte på træningsholdet, men vi anbefaler at man vælger et intro-kursus først.

Tomands-joller

Unge sejlere For de lidt ældre kan vi enten tilbyde at sejle i en 405-jolle eller en 29'er jolle, som begge er tomands-joller. 405-jollen er en jolle som godt kan sejle stærkt men som også er god for de knap så øvede. 29'er jollen er en noget mere krævende jolle, som kræver en del mere erfaring at mestre.

Tomands-jolle træningen afholdes på tirsdage i sejler-sæsonen.

Trænere

Vores trænere er alle selv dygtige sejlere og de fleste har selv sejlet fra barnsben i Farum Sejlklub. Alle vores trænere gennemgår løbende Dansk Sejlunions instruktør- og trænerkurser.

Kontakt

Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne er du meget velkommen til at kontakte klubbens ungdomsleder.