Tirsdagstræning i Yngling 2024 

Publiceringsdato .

2023 DM for Yngling på Furesøen

Kapsejlads- og sejladstræning

For klubbåde og privatejede Ynglinge 

Der er kapsejlads- og sejladstræning hver tirsdag . Alle kan blive bedre sejlere ved at deltage disse aftener.

Første gang er tirsdag d. 30. april, kl 17.30.hvor vi mødes og tjekker rig og justere trim. Klik her for at se Årsplan 2024

Niels Duelund, Niels-Henrik Olsen fra DEN 137, står for planlægning og det praktiske med udlægning af en kort bane. Vi øver mange starter og sejler små kapsejladser hvor der hver gang er der et fokuspunkt. 

Efter sejladserne mødes vi kort og taler om dagens sejladser. Det tilstræbes at vi er færdig ca 21.00. 

Der er briefing kl 18, og afgang ca, 18.10.
Mød op senest 17.30, så der kan sammensættes hold og du kan nå at være med til at rigge båden til, inden briefing.

Det er en forudsætning, at du har sejlerfaring som f.eks. førerprøve til Ynglingen. Du behøver derimod ikke at have sejlet kapsejlads før. 

Selvom du ikke regner med at kapsejlads lige er dig, så mød gerne op og få det prøvet af. Ud over, at du bliver en bedre sejler, er der den sidegevinst, at du lærer andre sejlere i klubben at kende.

Niels Duelund er tovholder, så send en mail på  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , Hvis du er interesseret i at deltage. Skriv hvis du sejler i en besætning på en båd.

Det koster 300 kr/person at deltage i klubbådene. Det dækker et beløb til klubben, for ekstra slid på grej samt instruktører og div.

Det koster 300kr/båd for de privatejede, til instruktører og div.

Betalingen foregår på klubmodul. Du finder klubmodul på hjemmesiden. Klik på – Medlemskab – Vælg medlemsportal (klubmodul). Derefter logger du ind og tilmelder dig under – Undervisning/aktiviteter - Tirsdagstræning for Ynglinge.

Du kan også tilmelde dig på denne link:  Tirsdagstræning i Yngling 2024 

Har du ikke deltaget før og gerne vil afprøve det, venter du med betalingen, til du har afprøvet det nogle gange. Hvis du kun deltager sporadisk, måske en gang om måneden venter du også med betalingen, men kontakter seniorlederen.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt gerne Niels Duelund Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 eller Stefan Lindeberg Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.