Foto: Seniorer venter på at kl. bliver 13 og Standernedhalingen begynder



Stor tak til Anki Hansen for de gode situationsbilleder hun har sendt til webmasteren fra Standernedhaling 2025 i Farum Sejlklub, som har givet inspiration til en lille foto reportage til hjemmesiden. 


Standernedhaling markerer, at sejlsæsonen er slut, og vi overgår til vinteraktiviteter herunder Vintersejlads, hvor særlige sikkerhedsbestemmelser gælder.


Traditionen tro starter standernedhalingen med at formanden holder tale, hvor han fortæller om hvad der er sket i sæsonen.

Denne gang benyttede han også lejligheden til at sige tak til vores Sejlerskoleleder Bjørn Pedersen, som efter 20 år på posten har valgt, at der skal ny kræfter komme til. 

Bjørn har fundet en rigtig god kandidat til at overtage den meget vigtige tjans med ledelse af sejlerskolen i Farum Sejlklub. 


Vores Hovmester Sanne Parkhøi havde også meddelt, at dette var den sidste Standernedhaling med hende ved roret.
Formanden takkede Sanne for hendes store indsats igennem 20 år med tjansen som hovmester, hvor hun har arrangeret Stand Op- og Nedhaling med super forplejning hver år, samt de mange sommerfester, og ved siden af at sørge for at vores inventar samt kaffe, the mm. løbende blev suppleret op.


Det var en god fornyelse ved Standernedhaling 2025, at der blev valgt en lørdag kl. 13, hvor ungdomsafdelingen havde sejladsaktiviteter på vandet til kl. 12.

Det gav en masse liv i klubben, hvor de unge skulle have både på land, og forældre også var tilstede.

Resultatet blev, at alle aldre i klubben var pænt repræsenteret, og klublokalet blev helt fyldt, efter vi var trukket indedøre, for at nyde alle lækkerierne hovmester Sanne og hendes hjælpere havde disket op med.




Formand Frederik har ordet, og det var ikke kedeligt!




Først skulle den nye motorbåd skal døbes! 
Da Sune Thorsteinsson fra ungdomsudvalget har gjort et fantastisk arbejde med at skaffe sponsorpenge til det STORE indkøb,
var det helt naturligt, at den skulle have navnet "SUNE 60".  Stor tak til Sune for den flotte indsats!


Der er pænt med tilskuere i alle aldre til formandens tale.


Til slut en stor applaus fra forsamlingen.


Til tonerne fra den vemodige "Flyv Fugl Flyv over Furesøens vove" hales vore smukke stander ned.


I mangel af næstformanden blev det det vores Halmand Stephan Nandrup Bus som "stryger" standeren


 StorTriss sejlerne Kay Geels og John Mynderup får et glas rødvin og en hyggelig snak. 


Klublokalet bliver hurtigt fyldt 


Hovmesterens hjælpere er klar med de ristede pølser til Hotdogs!


 

Hver især kan nu lave en "Hotdog med det hele ad libitum!





Rød- og Hvidvin er linet op på baren, og der er også sodavand og øl!





Frelsens Luxusflødeboller, hentet til lejligheden af Stephan i Roskilde, var meget populære.


Der er også pænt med ungdomssejlere, som er ganske tilfredse med forplejningen.


Her er flere generationer af sejlere!


Ynglingsejlere får en hyggelig snak: her Jørn Lundgaard og Niels Henrik Olsen (med ryggen til)


Joel Bøgh og Bent Hasholt er oppe efter en "refil" i baren.


Til højre den nye Sejlerskoleleder Christian Engkilde og Seniorleder Stefan Lindeberg.



Hovmester Sanne Parkhøi i samtale med Vibse Stahlfest 




Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i Farum Sejlklub, hvor der også var musik og omdelte sange med Bjørn på guitar ledsaget af Joel Bøgh på fløjte.

Sejlerhilsen

Poul Ammentorp
Webmaster







Hold i dag

Instagram